mandag den 12. maj 2014

Arbejde...

- er en tidsrøver; det ta'r alt for meget af sin fritid...
Jeg synes ganske enkelt ikke, jeg får lavet noget som helst herhjemme; jeg er helt smadret efter en arbejdsdag, og det kan jeg ikke ret godt acceptere.

Den sidste uge har Amalie og jeg været ramt af en madforgiftning efter at ha' spist skaldyrssalat i IKEA. Amalie har været rigtig dårlig og har i perioder næsten boet på badeværelset, mens jeg havde et døgn, der var rigtig slemt og ellers kun lidt mavekneb. Amalie skulle til skriftlig eksamen, og klarede det uden større problemer, men det var ikke rart med sådan en omgang dårlig mave. Sidst på ugen måtte hun kapitulere og kravle under dynen, men nu er hun ved at være ok igen.

I weekenden var vi en lille tur på camping.

Vejret var ikke alt for godt søndag, men tiden gik godt med at hjælpe en veninde med noget til hendes søns konfirmation; mere vil jeg ikke røbe her, da et par gæster måske læser med.

Næste weekend skal vi nok af sted igen, men da Mads skal til Bornholm med skolen mandag MEGET tidlig morgen, skal vi hjem i ordentlig tid. Der skal jo lige være styr på det hele ;)


Som det ses på billederne, var der en del skyer på himlen, og det regnede en del; dog var naturen så fantastisk smuk, at man næsten ikke kan få nok af den...
Dejligt med en lang sommer foran os ;)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar