onsdag den 21. maj 2014

Jeg kan næsten ikke få armene ned...

I sidste uge blev jeg kaldt ind til samtale med skolelederen på mit arbejde; jeg vidste godt hvad det handlede om, og havde ventet længe på den samtale. Min nuværende ansættelse udløber med skoleårets slutning, og da jeg er rigtig glad for mit arbejde, har jeg længe haft et stort ønske om at blive fastansat. Jeg vidste også med min sunde fornuft, at det ikke var givet, det ville ende sådan, men skolen havde heldigvis samme ønske, så jeg fortsætter i min nuværende stilling efter sommerferien.
Jamen, jeg kan da ikke få armene ned... ;)
Godt nok er jeg træt, når jeg kommer hjem fra arbejde, men jeg er glad og tilfreds, og har et afvekslende job, hvor mine skånehensyn kan tilgodeses; det er altså guld værd. Samtidig har jeg nogle skønne kolleger, og der er en uhøjtidelig og munter tone; det medvirker virkelig til at man også har lyst til at yde en indsats, når der er behov for det.
Endelig er jeg glad for fortsat at kunne holde ferie sammen med børnene selvom de nu er store.

Liljekonvaller i skovbunden...

I weekenden var vi på camping; vejret var helt fantastisk, så det var rigtig dejligt. Lørdag havde vi besøg af de unge mennesker og dejlige lille Emilie; det var rigtig hyggeligt og der var tid til også at slappe af. Dog var der en vi manglede, men sådan skal det være fremover. Anne og Thomas har valgt at gå fra hinanden efter 7½ år sammen; det er vi meget kede af, men det er jo deres beslutning, som vi ikke skal blande os i. Men efter så mange år skal vi lige vænne os til at være en mindre, når bordet skal dækkes; det føles altså lidt tomt.

 Danmark dejligst...

Mandag morgen sendte vi Mads af sted til Bornholm sammen med hele hans årgang. Vi skulle møde på stationen kl. 06.15; det er godt nok tidligt på en mandag... Det ser ud til at det er fantastisk vejr på Solskinsøen, og det er virkelig meget værd, når de skal rundt og se en masse.
Vi glæder os til han kommer hjem på fredag; det er altså meget underligt at undvære ham i flere dage, når man er vant til at ha' et par teenagere, der jævnligt er ved at flå håret af hinanden...
Amalie og jeg hygger os udmærket med hinanden, men der er altså alt for stille - og det synes Findus også... Han forstår ikke hvor Mads er, så jeg er sikker på at gensynsglæden er stor på fredag.


Nu vil jeg slutte for denne gang. Der sker ikke så meget på hverken den kreative front eller madfronten; det bli'r forhåbentlig bedre tider igen... Der er ganske enkelt ikke noget at vise frem i øjeblikket, så I må nøjes med et par billeder fra naturen...







4 kommentarer:

  1. Tillykke med fastsættelsen :-)

    SvarSlet
  2. Ajj hvor god til dig Britta:) STORT tillykke :)

    Knus og kram herfra

    SvarSlet
  3. Naturen er da heller ikke så ringe, slet ikke i denne tid ;-)
    Tillykke med fastansættelsen. Jeg ville heller ikke kunne få armene ned hvis det var mig.

    SvarSlet
  4. Tak skal I ha'; det er så skønt at være kommet på den rette hylde ;)

    SvarSlet